Godt på vej

16-11-2009 13:40 1 kommentar(er)

I sidste uge holdt vi vælgermøde, hvor vi og JV inviterede kommunalpolitikere til en debat om kulturen og om Sønderjyllands Symfoniorkester – og ikke mindst om de syd- og sønderjyske kommuners engagement i os.

Det blev et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik tilsagn fra politikerne om, at de gerne vil arbejde for os som kulturelt fyrtårn i vores landsdel.

Det siger vi tak og glæder os til et samarbejde efter valget.

Vi siger også tak til JV, der fik ideen til vælgermødet og som stod for at samle politikerne. I går søndag den 15. 11. skrev redaktør Poul-Erik Thomsen en leder i JV, hvor han opsummerede nogle af de debatpunkter, der var oppe at vende ved vores møde. Poul-Erik Thomsen redegør for det forhold, at vi er det landsdelsorkester, der har det mindste budget, den mindste kommunale støtte, men er blandt dem, der spiller mest. Han skriver videre:

”En kommune som Randers bruger alene 4,5 mio. kr. til et kammerorkester, hvilket svarer til 47 kr. pr. borger… () Den kommunale støtte til Sønderjyllands Symfoniorkester hiver kun syv kr. op af hver sønderjydes lomme.”

Poul-Erik Thomsen foreslår to mulige løsninger:

- at de kulturelle fyrtårne i Sønderjylland går sammen i en forening, der bygger på flerkommunal solidaritet

- eller at kommuner, kulturinstitutioner og erhvervsliv bliver bedre til at arbejde sammen.

Vi takker for ordene og for den gode vilje, vi har mødt fra politikere, presse og erhvervsliv. Vi er langt fra målet endnu, men vi føler, vi er godt på vej!

Og nu glæder vi os til at se, hvad valget fører med sig, og hvordan dialogen skal fortsætte derefter.

Tilbage

Tilføj en kommentar

Kommentar af Nina Marinska | 06-01-2010

Kære musikere!
For det nye år - tillykke!
Jeg ønsker hele orkesteret, og mange meget engageret publikum!
Hilsner til den vidunderlige solist i "Tango" - Rumen Lukanov!
Tillykke til en dejlig sund og ensemble!

Sørg for at have et websted og din musik.
Små former. Små "perler"
I Blagoevgrad / Bulgarien / ingen af dine cd'er.

Succes, arbejde, inspiration til 2010!
Med venlig hilsen - Nina Marinska

*
*
Beregn 6 plus 1, tak.*

Bemærk! Når du trykker på "Send kommentar" kan du ikke se din
besked med det samme. Den skal først godkendes af webmaster.